Lovgivning
Her du kan du læse om kvalitetsstandard for madservice
Kvalitetsstandard for madservice
Lovgrundlag
Madservice ydes i henhold til Serviceloven § 83, som giver ret til praktisk hjælp, herunder levering af mad, til borgere med behov.
Formål
Madservice har til formål at sikre borgere, der ikke selv kan tilberede mad, et dagligt, ernæringsrigtigt hovedmåltid. Tilbuddet bidrager til trivsel og understøtter borgerens mulighed for at blive i eget hjem.
Målgruppe
Tilbuddet retter sig mod pensionister og borgere med nedsat funktionsevne, der ikke selv kan tilberede mad og ikke har andre i husstanden, som kan hjælpe.
Ydelsens omfang
Der tilbydes færdigretter i form af kølemad.
Kølemaden:
-
Er vakuumpakket i miljøvenlig engangsemballage
-
Leveres tre gange ugentligt i kølebil
-
Skal opbevares i køleskab
-
Kan vælges fra menukort
-
Er mærket med oplysninger om navn, allergener, vægt, sidste anvendelsesdato, temperaturkrav og certificeringsnummer
Borgerens ansvar
-
Bestille og afbestille maden rettidigt
-
Sikre adgang til boligen ved levering – fx via elektronisk lås
-
Ændringer og afbestilling skal ske senest kl. 12.00 dagen før levering
Indhold og valgmuligheder
-
Mulighed for at vælge mellem lille og almindelig hovedret
-
Valg af forretter, biretter og frokostanretninger
-
Leverandør kan skiftes efter henvendelse til visitator
-
Fremstilling af mad i hjemmet er ikke en del af ydelsen
Betaling
-
Pensionister betaler via fradrag i pensionen
-
Øvrige borgere modtager regning med girokort månedligt
Kvalitetsmål
-
Maden tilberedes af uddannet køkkenpersonale
-
Leveres af chauffører med billed-ID
-
Visitation afgøres senest tre hverdage efter henvendelse
-
Ydelsen igangsættes dagen efter visitation
-
Maden er ernæringsrigtig og opfylder gældende krav til hygiejne og egenkontrol
-
Tilsyn udføres af Fødevareregion Syd
Brugerinddragelse
Brugerråd er nedsat i alle køkkener med deltagelse af borgere, personale og Seniorrådet. Rådene bidrager til, at madservicen tilpasses brugernes behov og ønsker.