
Specialkost og diæter
Her kan du læse mere om, hvordan vi hjælper og vejleder dig, hvis du har særlige behov i forhold til din mad
Til dig med særlige behov
Har du et særligt behov, vi skal tage højde for, når vi laver din mad? Måske har du allergi eller behov for mere eller mindre energi i din mad.
I Det Gode Madhus laver vi mad til mange forskellige behov, og vi hjælper dig gerne, hvis du skal have en bestemt diæt.
Hvad enten det drejer sig om mad, der er let at tygge og synke, eller en kronisk sygdom, som kræver et særligt hensyn til din mad.
Se vores forskellige diæter herunder.
Klik på hver type kost for at læse mere om dem
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Kost til småtspisende
Hvis du har tabt dig meget eller spiser mindre end før, kan denne kost hjælpe dig.
Portionerne er små, men energitætte og rige på protein og fedt, så du bedre kan holde vægten og få næring nok.
Du får et særligt menukort til denne kost. Husk at veje dig jævnligt for at sikre, at du får nok mad.
Kostråd til småtspisende
- Spis 5-8 mindre måltider/mellemmåltider dagligt. Spis gerne hver 2. - 3. time.
- Et lille måltid kan være i form af en energirig drik.
- Fordel mad og drikkevarer over så mange timer i døgnet som muligt.
- Benyt evt. forretter eller desserter i forbindelse med måltider.
- Sørg for at være i mest mulig bevægelse for at få mere appetit.
- Drik ca. 1 ½ liter væske om dagen - også energirige væsker.
- Slut dagen af med at spise natmad.
- Spis umiddelbart efter du er vågnet – også hvis du er vågen i løbet af natten.
Fuldkost
Hos Det Gode Madhus tilbyder vi fuldkost. En særlig ernæringssammensætning til dig, der har brug for ekstra energi og næring.
Fuldkost er velegnet, hvis du har tabt dig meget, spiser for lidt, eller har en sygdom, der stiller større krav til din kost.
Måltiderne er proteinrige, energitætte og sammensat, så de dækker hele dagens behov for næringsstoffer i et eller flere måltider.
Gratinkost
Denne kost er til dig, der har meget svært ved at tygge og synke. Du får et særligt menukort, når du er på gratinkost.
Maden er blød, uden klumper, og formet som eksempelvis æggestand – nem at spise og synke.
Den indeholder hverken kerner, skorper eller seje stykker.
For at få nok energi og protein anbefales 5–8 små måltider om dagen.Blød kost
Denne kost er til dig, der har nedsat tygge- og synkefunktion.
Maden er blød, uden kerner, skorper eller hårde stykker – og tilberedt skånsomt, eksempelvis ved kogning eller bagning. Den er nem at spise og kræver kun let tygning.Hjertevenlig kost
Hos Det Gode Madhus tilbyder vi hjertevenlige måltider. Det betyder, at maden er lavet med mindre fedt og følger de officielle anbefalinger til personer med diabetes, forhøjet blodtryk eller overvægt.
Retterne indeholder omkring 30 % af kalorierne fra fedt – som anbefalet i en sund og balanceret kost.
De hjertevenlige retter er markeret med en rød firkant i den ugentlige menu, som du modtager fra os.
Glutenfri
Vi tilbyder også glutenfri måltider hos Det Gode Madhus – til dig, der har cøliaki eller ikke tåler gluten.
Retterne er tilberedt uden glutenholdige ingredienser og følger anbefalingerne for en glutenfri kost.
Du får velsmagende og næringsrig mad, som tager hensyn til din intolerance. Uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Laktosefri
Hos Det Gode Madhus tilbyder vi laktosefri måltider til dig, der ikke tåler mælk eller mælkesukker (laktose).
Retterne er tilberedt uden laktoseholdige ingredienser, men stadig med fokus på smag, variation og ernæring.
Laktosefri mad er velegnet ved laktoseintolerans og kan mindske ubehag som oppustethed og mavegener.
Vi hjælper dig med at vælge
I Det Gode Madhus hjælper vi dig med at vælge den helt rigtige kost for dig. Derfor sidder der alle hverdage mellem kl. 9.00 - 14.00 en af vores tre dygtige ernæringseksperter klar ved telefonen. De har alle tre speciale i sundhed og ernæring.
Du er velkommen til at kontakte os i Det Gode Madhus, og bede om at blive stillet videre til enten Alexander, Miriam eller Jeanette.